Clarissa Copenhagen

Shop

Returnering

Returnering

Clarissa Copenhagen ønsker at skabe den bedst mulige købsoplevelse og giver altid 14 dages fuld returret, hvis du skulle fortryde dit køb. Desuden er det muligt at ombytte til en anden størrelse og/eller farve. De 14 dages returret påbegyndes fra den dag, hvor køber har modtaget ordren. Køber hæfter for returneringsomkostninger. Ønskes pengene retur, kan tilbagebetalingen tage op til 14 hverdage afhængigt af din bank.

Sådan returnerer du din ordre:
  • Pak den ubrugte vare forsvarligt ind i dens originale emballage.
  • Udfyld en returseddel og vedlæg i pakken. Du finder retursedlen her.
  • Opret en pakkelabel og aflever pakken i den nærmeste pakkeshop.
Returvarer skal sendes til:

Clarissa Copenhagen
Poul Hartlings Gade 8
2300 København S

Vi tager ikke din vare retur, hvis din returpakke er sendt til en pakkeshop. Returpakker skal sendes direkte til vores adresse. Ej heller tages varen retur, hvis de 14 dages returret er overskredet.

Husk at du som afsender af en returpakke er ansvarlig for pakken indtil dens ankomst, samt at pakken når frem i tide, hvis du ønsker at gøre brug af de 14 dages returret. Clarissa Copenhagen kan ikke stilles til ansvar for forsvundne pakker eller uforudsete hændelser undervejs såsom beskadigelse af varen.

Varens stand ved returnering

Den returnerede vare skal være i ubrugt stand, og vi forbeholder os retten til at afvise enhver returret, hvor f.eks. tydelige brugsspor viser, at varen har været taget i brug. Køber er dermed velkommen til at afprøve varen under samme forudsætninger som i en fysisk butik, men køber må ikke tage varen egentligt i brug, hvis returretten ønskes taget i brug.